Andenplads i divisionsmatch

In Aktiviteter/løb/træning by Svend

I divisionsmatchen den 2. april i Hvalsø Skovene vandt vi over Søllerød OK og Allerød OK, mens vi tabte til FIF Hillerød. Dermed ligger vi på andenpladsen i 1. division øst efter den første af årets to runder.

Cifrene blev således: 130 – 121 over Søllerød OK, 132 – 107 over Allerød OK og 106 – 150 mod FIF Hillerød.

Den vigtige sejr over Søllerød blev i høj grad sikret i grupperne H2, D1 og D3, hvor vi samlet vandt med 29 point. Bravo.

Vores løbere hentede syv førstepladser og to andenpladser. Førstepladserne blev vundet af Thomas, Leif, Rasmus, Agnes, Lena, Aase og Christina.

Andenpladserne blev løbet hjem af Tim og Klaus. Der var mange andre fine præstationer, som bidrog til matchresultaterne.

Efter løbet sang vi fødselsdagssang for Xenia, og der var kage, frugt, vandrepræmier og lodtrækningspræmier. Præmierne gik til Martha, Kenn, Axel og Sven. Se foto.

De fire klubber mødes igen søndag den 17. september i Krogenberg Hegn. Sæt matchen ind i din kalender allerede nu.

De to bedste klubber i det samlede resultat af 1. division øst kvalificerer sig til årets DM-finale for klubhold, der afvikles allerede ugen efter, søndag den 24. september i Finderup Øvelsesterræn og Morville Plantage ved Viborg. Sæt også den match ind i din kalender allerede nu.