ea-bregensoeEa kommer fra fitnessverdenen og har flere uddannelser inden for aerobic og træning samt en HF-eksamen i idræt.

Hun har løbet orienteringsløb siden 2009 og træner selv rigtig meget både løb – aerobic – styrke og smidighed.

Eas mand Finn og to børn,  Xenia og Celina,  løber også i THOK.

Ea står især for træningen af klubbens yngste løbere samt for at tage sig godt af alle nye i klubben og løber gerne med som skygge for dem der ønsker det og så har Ea ofte deltaget som leder på kredsens ungdomsture,  arrangeret Find-vej-dag samt minikurser for klubben og kredsen m.m

Navn og fødselsår: Ea Bregensøe, født 8. marts 1967.

Har løbet orienteringsløb siden: 2009.

Har været træner i THOK siden: 2014.

Er primært træner for: Mini-THOK, der er for klubbens yngste løbere op til og med 12 år, samt arrangør af Østkredsens minikurser.

Relevante træneruddannelser eller andre relevante uddannelser og erfaringer indenfor det at være træner: Har HF-eksamen i idræt, har læst anatomi og fysiologi, er uddannet aerobicinstruktør samt instruktør i puls- & styrketræning og har flere mindre tillægskurser indenfor aerobic, dans, gymnastik, træning, anatomi, massage, kost og sundhed.

Har gennem årene udover løb undervist i cirkus & akrobatik, gymnastik, aerobic, styrketræning, dans og slalomskiløb for både børn, unge og voksne, og har arbejdet meget med børn og unge gennem hele livet.

Hvad er dit erhverv? Er p.t. selvvalgt hjemmegående husmor og underviser derudover i stepaerobic og cirkeltræning. Har tidligere blandt andet arbejdet som informationsflyveleder, linedanser & akrobat i cirkus samt pædagogmedhjælper.

Jeg har en matematisk-musisk studentereksamen og forskellige HF-enkeltfag samt uddannelse som informationsflyveleder, cirkusartist, puls-, styrke- & aerobicinstruktør og forskellige former for massør.

Hvor ofte træner du selv? Jeg løber 3-4 gange om ugen, træner stepaerobic 3-4 gange om ugen og laver derudover skadesforebyggende styrketræning (helst lidt hver dag).

Hvad er det bedste ved orienteringsløb?

  • Alt ved orienteringsløb er godt!
  • At det aldrig bliver ensformigt, fordi det er en ny løbetur hver eneste gang.
  • At det er en fantastisk familiesport, som hele familien kan dyrke sammen, selvom vi løber på hvert vores niveau.
  • At orienteringsløbere er de sødeste og skønneste mennesker i verden, så man har så mange super gode venner indenfor sporten.
  • At det var det, der fik mig til endelig at lære at blive glad for at løbe, fordi man glemmer, at det er hårdt at løbe, når man er fokuseret på at finde vej.
  • At ingen ryger ☺

Det er så fantastisk en sport, at alle fortjener at få lov til at prøve den.

Hvorfor/hvordan kom du i gang med at løbe orienteringsløb? Vi syntes, vores børn trængte til noget god og sjov motion, og så blev vi selv totalt bidt af sporten fra dag et af.

Hvad har du af andre interesser? Min mand og mine børn, træning, kost og sundhed, sy og designe tøj, rockmusik, feste igennem, rejse og hygge sammen med dem, jeg holder af.

Hvad laver du, når ikke lige du løber orientering? Er sammen med familie og venner, tager på stranden om sommeren, fester og hygger, og ellers er mit liv rigtig meget træning, som jeg virkelig elsker og brænder for.