Familieorientering i Tisvilde Hegn Orienteringsklub
Som hovedregel mødes vi søndag i ulige uger ved Høbjerghytten, Ved Skoven 6, 3200 Helsinge, mellem 10 og 12.
Der vil være mulighed for at finde poster i skoven, lege ved hytten, afprøve sprintbanen og lære lidt om kortet, hvis man har mod på det. Klubben sørger for drikkevarer, og vi tager på skift en kage, boller eller frugt med.
Enkelte gange vil vi lave ekskursioner væk fra hytten, så vi sammen kan prøve at deltage i løb. Løbene vil minde meget om den træning, børnene er vant til. Der vil være fokus på at have det sjovt og gennemføre sin bane, fremfor hvem der kommer først. Til disse løb må børnene også gerne have en voksen med rundt på banen, så man kan gå eller løbe rundt sammen som familie, fuldstændig som til træning.
Program for august – december 2026
| 16/8 | Fokus: Ud i terrænet! |
| 30/8 | Fokus: Hvad betyder tegnene på kortet (sorte farver)? |
| 5/9-6/9 | Bonus: Ekskursion til SM i Tisvilde Hegn. Mere info følger når vi nærmer os. |
| 13/9 | Vi mødes ved hytten kl. 10 og kører sammen til et løb i Gribskov. |
| 26-27/9 | Klubtur til Møn. Mere info følger når vi nærmer os. |
| 11/10 | Fokus: Hvad betyder tegnene på kortet (grønne og gule farver)? |
| 25/10 | Fokus: Kan man følge andet end stier? |
| 8/11 | Fokus: Hvad betyder tegnene på kortet (brune farver)? |
| 22/11 | Lagkageløb: Find ting til minilagkage ved posterne og byg din egen lagkage når du kommer tilbage til hytten. |
| 6/12 | Fokus: Kompasset. Hvordan virker kompasset? Hvordan kan man bruge det til at vende kortet rigtigt? |
| 20/12 | Julehygge: Find ting til juledekorationen på turen rundt i skoven. Tilbage i hytten hygger vi med dekorationsfremstilling, varm kakao og æbleskiver. |
