JWOC resultater for THOK’s løbere

In Aktiviteter/løb/træning by Maria

Thomas har skrevet en fin artikel til aviserne omkring JWOC, men aviserne lader vente på sig….

Læs artiklen herunder.


pigernes 6. plads ved stafetten

Amanda Falck Weber på podiet til Junior-VM

Det lykkedes for Amanda Falck Weber at komme i top 6 på sidste konkurrence til årets junior verdensmesterskaber i orientering – stafetten. Mesterskaberne blev afviklet i Rauland i Norge.

Ud over Amandas podieplacering, blev det ikke til nogen topplaceringer for de dygtige juniorer fra Tisvilde Hegn OK. Men der var alligevel mange lyspunkter – og mange gode erfaringer at arbejde videre med.

Tisvilde Hegn OK havde seks løbere blandt de 12 udtagene løbere på junior-VM holdet. Nikoline Tillingsøe måtte imidlertid melde afbud, så der var kun fem Tisvilde Hegn løbere til start. Det er dog stadig historisk at en klub stiller med så stor en del af det danske landshold.

Björn Cederberg stod for de bedste Tisvilde Hegn resultater.Bjørn

Han leverede tre stabile individuelle præstationer og blev nr. 25 på sprinten, 31 på mellemdistance og 28 på langdistancen. Ud over dette løb han andentur på det danske førstehold på stafetten, der sluttede på en helt tilfredsstillende 8. plads.

 

Emil

 

Emil Øbro har været i forrygende form dette forår. Desværre lykkedes det ham ikke at ramme den perfekte dag. Han fik en tilfredsstillende 34. plads på sprinten – en ikke helt tilfredsstillende 43. plads på mellem og en lidt skuffende placering som nr. 77 på lang.

 

Carl Emil Kovsted var den store overraskelse på holdet.Carl Emil

Han løb en fornuftig langdistance, hvor han blev nr. 90. På sprinten blev han nr. 99 og på mellemdistancen kvalificerede han sig ikke til a-finalen, men løb til gengæld en flot b-finale, hvor han blev nr. 27.

 

 

Amanda

 

 

 

Hos pigerne var der store forventninger til Amanda Falck Weber. Hun har vist rigtig god form, og vi var mange, der havde håbet på en absolut topplacering. Desværre fungerede Amandas krop ikke som tilsigtet. Formentlig på grund af en virusinfektion følte hun sig meget tung, og den ellers så flotte form var pist væk. Til trods for dette løb hun en fin andentur på stafetholdet, der sluttede som nr. 6. På mellemdistancen fik hun takket være en teknisk god præstation en tilfredsstillende placering som nr. 27 – men på sprint og lang hvor det var mere løbsbetonet, var hun langt fra sit sædvanlige niveau med placeringer som nr. henholdsvis 71 og 60.

 

 

 

Sidste Tisvilde Hegn løber Mathilde Kracht Nørgaard ramte til gengæld formen rigtig flot.Mathilde

På sprinten blev hun næstbedste dansker som nr. 37. Denne placering gentog hun på langdistancen. På mellemdistancen løb hun sig i a-finalen og sikrede sig en fornuftig placering som nr. 48. På stafetten løb hun på det danske andethold. Det er kun det bedste hold, der tæller i den officielle resultatliste, men hun løb en rigtig flot andentur og hentede faktisk lidt ind på det danske første hold på denne tur.

Af de fem Tisvilde Hegn løbere er det kun Björn Cederberg, der rykker op næste år. De øvrige fire har altså chancen for at gøre det endnu bedre næste år, hvor junior-VM afgøres i Schweiz.